Knud Heglund

Apollo Teatret. Han havde derudover engagementer ved Nørrebros Teater, Komediehuset og Det ny Teater. I størstedelen af 30erne var han knyttet til Betty Nansen Teatret, hvor han spillede et imponerende antal roller indenfor det lettere klassiske repertoire. Han havde store successer i roller som Polonius i Kaj Munks "Hamleth", Noah i "Guds grønne enge" og som præsten i "Ordet" - alle på Betty Nansen Teatret. I 1944 kom han til Folketeatret, hvor han både var skuespiller og sceneinstruktør. Knud Heglund var også knyttet til Skolescenen. Da radioens dramatiske udsendelser startede kom Knud Heglund ind i rækken af de skuespillere som radioen fandt særlig egnet og han blev en populær radiokunstner både som oplæser og medvirkende i hørespil. Han medvirkede også i en række danske spillefilm. I 1956 fik han en biografbevilling til Skovshoved Bio, men dette ekstra arbejde tog så hårdt på hans kræfter - at han under en sceneprøve på Folketeatret blev ramt af et hjerteanfald og døde. Knud Heglund var medlem af Teaterrådet fra 1948 og af bestyrelsen for Olaf Poulsens Mindefond. Sammen med skuespillerinden Sophie Damaris Andersen fik han sønnen Jørgen Ole Heglund (19-06-1918). Knud Heglund blev i 1922 skilt fra Gerda Kofod og blev den 15. maj 1926 gift i Holmens Kirke med balletdanserinden og skuespillerinden Lili Heglund. Blandt hans revynumre kan nævnes "Da fut da da fut" fra 1927 og "Nu skal vi hjem i buret og kigge på Pappegøjn" fra Apollo Revyen 1928. Begge viser sang han sammen med Holger "Gissemand" Pedersen. I revykomedien "Guderne ter sig" i 1940 på Apollo-Teatret lancerede han "Diogenes vise" af Poul Henningsen og fra Cirkusrevyen 1942 stammer viserne "Den a'n vej" og "Vi dyrker swingpjat" som han sang sammen med Ib Schønberg. Sommerferierne tilbragte han i sit sommerhus "Teaterhytten" i Kårup skov ved Fårevejle.